SBU-kampe

Efterår 2009


Oversigt
Farum BK 96-1 spillede i efteråret 2009 i SBU's række 1. Det blev et flot efterår som bl.a. bød på nogle gode kampe mod Lyngby og som endte med en suværen førsteplads med 10 sejre ud af 10 mulige og en målscore på ikke mindre end 45-3. Nedenfor er vist resultatet af de 10 kampe samt slutstillingen. Længere nede på siden findes kampreferater.


Kampe (SBU, U-14, Række 1, Pulje 5)
15-08-09  Lyngby Boldklub - Farum BK  1-2
22-08-09  Farum BK - Espergærde IF  2-0
29-08-09  SB 50 - Farum BK  0-1
04-09-09  Helsinge Fodbold - Farum BK  0-11
09-09-09  Farum BK - Kalundborg GB  5-1
12-09-09  Farum BK - Lyngby Boldklub  5-1
19-09-09  Espergærde IF - Farum BK  0-6
26-09-09  Farum BK - SB 50  5-0
03-10-09  Farum BK - Helsinge Fodbold  4-0
10-10-09  Kalundborg GB - Farum BK  0-4


Slutstilling
Hold                           Kampe      Score      Point
Farum BK                       10            45-3           30
Lyngby Boldklub             10            50-18         24
Kalundborg GB               10            42-29         18
Espergærde IF               10            14-38           7
Helsinge Fodbold           10            15-53           6
SB 50                            10            13-38           4

Alle puljens kampesamt detaljeret slutstillingfindes på SBU's hjemmeside. Her findes også kampe og slutstillinger fra de andre U-14, række 1 puljer i efteråret 2009:

Pulje 1: Kampe og slutstillinger (inkl. Greve og Køge)
Pulje 2: Kampe og slutstillinger (inkl. Slagelse og Allerød)
Pulje 3: Kampe og slutstillinger (inkl. FC Roskilde og Hillerød GI)
Pulje 4: Kampe og slutstillinger (inkl. Brøndby IF, AB og HUI)
Pulje 6: Kampe og slutstillinger (inkl. Ølstykke og Albertslund)



Kampreferater

26. september 2009: Farum BK - SB 50  5-0 (3-0)

Lørdag tog vi imod klubben fra undertegnedes hjemby, nemlig SB50 Ishøj. I det første opgør, spillede vi en rigtig dårlig kamp, dog med spandevis af chancer og en sejr på 1-0.

1.halvleg startede med et spilstyrende Farum mandskab, der dog manglede noget tempo, dels i omgangen med bolden, men også i høj grad i løbene uden.

På trods af overtaget, glemte vi flere gange vores aftaler i opspillet, hvilket gav nogle lidt irriterende boldtab og halve kontraer til et hårdt kæmpende SB50 mandskab der, som forudset, kæmpede stenhårdt over hele linjen.

Efter 7 minutters spil, fik vi et hjørnespark som Mads P. tog sig af. Det første spark ramte en forsvarer, men heldigvis røg bolden ud til Mads igen, der hurtigt lagde en følt bold ind til bagerste stang, hvor Viktor gik op og headede bolden ind i målet til 1-0.

Herefter fortsatte vi dominansen og fik spillet os frem til 2-3 udmærkede muligheder, som der dog ikke kom noget ud af. I den anden ende, kom SB50 frem til et par fornuftige kontra chancer, men de blev dog aldrig rigtig farlige, idet vi hver gang fik sat en tackling ind før der blev afsluttet.
En enkelt gang, måtte Christian dog på lidt af en skovtur for at redde os, men det lykkedes ham dog at få eksekveret bolden videre, inden det blev rigtig farligt.

Kampen fortsatte på denne måde og efter 29 minutters spil, kørte Rasmus og Jonas et flot bandespil ude foran SB50´s målfelt og sidstnævnte spillede flot Emirhan i dybden, der var skarp som tyrkisk peber og lagde bolden i mål til 2-0.

Herefter satte vi yderligere tempo på og pressede SB50 langt ned i egen hule, hvilket udløste en scoring til 3-0 blot to minutter efter, da vi igen spillede SB50 forsvaret tynde og Rasmus scorede usvigeligt sikkert til 3-0, hvilket blev resultatet ved pausen.

2.halvleg startede meget svingende fra vores side, idet vi spillede bolden ok rundt, men der manglede tempo og timing i spillet, hvilket gav SB50 mulighed for at komme længere frem på banen.

Efter 7-8 minutters spil, fik vi langt mere flow i vores spil. Tempoet, timingen og viljen til at løbe uden bold gik nu hånd i hånd, hvilket fik SB50 drengene ud på endnu hårdere arbejde. Efter 10 minutters spil, spillede vi udeholdet tynde og Mak fik en friløber, men desværre skød han lige forbi målet.

Blot to minutter senere, spillede vi igen SB50 tynde og Rasmus kunne øge til 4-0, efter endnu ét af hans suveræne og veltimede løb i dybden og en efterfølgende stensikker afslutning!

Herefter fortsatte vi det gode spil, hvilket gav et par gode muligheder, men SB50 målmanden var klar og fik reddet, indtil det 16 minut, hvor vi kørte et mønsterangreb over 4 stationer, hvor et godt indlæg fra Rasmus i højre, havnede ved forreste stolpe, hvor Mak dukkede op og lagde bolden i mål til 5-0. En god situation, hvor hele 6 Farum drenge var gået med i feltet...sådan!

Blot halvandet minut efter, tog Jonas chancen udefra og ramte bolden rigtig godt, men igen var målmanden klar. Han fik dog ikke holdt bolden og gav os en chance på retur bolden, men denne blev ikke udnyttet.

Herefter gik vi en smule ned i kadence igen. Vi sad stadig på hovedparten af spillet, men SB50 kom bedre med og fik vist et par gode opspil som satte os på mindre prøver, men vi fik igen løst tingene godt defensivt og satte proppen i, når de nærmede sig feltet.

Hen mod slutningen satte vi igen lidt mere tempo på, men der kom ikke andet end et par ufarlige forsøg fra distancen og kampen sluttede med en sejr på 5-0.

Trænerens vurdering: En kamp på et svingende niveau fra vores side. I 1.halvleg havde vi mange mangler som hold og vi havde visse udfordringer med at skabe det antale chancer i den helt store kategori, som vi havde ønsket, specielt i starten af halvlegen. Omvendt så jeg også flere gode individuelle aktioner og de gode momenter vi som hold havde, gav os 3 flotte mål.
2.halvleg startede lidt sløvt, men pludselig rullede spillet flot og vi fik skabt 4-5 rigtig gode muligheder samt 2 mål. En sejr på 5-0, hvor flere af vores målsætninger lykkedes, men også en kamp, hvor der er plads til forbedringer.



19. september 2009:  Espergærde IF - Farum BK  0 - 6 (0 - 3)

Lørdag formiddag tog vi en tur til Espergærde, hvor vi skulle forsøge at følge op på den flotte præstation vi havde mod Lyngby i sidste weekend. Vi manglede flere etablerede spillere i dagens opgør, hvorfor andre i stedet fik chancen for at tage over, hvilket gik fint.

1.halvleg startede lidt svingende for vores vedkommende. Godt nok satte vi os straks på opgøret og kom hurtigt foran, da Rasmus lagde et flot hjørnespark ind til Mads J, der steg til vejrs og satte panden på til 1-0, efter blot 2 minutters spil. Herefter gik vi dog ned i kadence og lod Espergærde kom lidt frem på banen, hvilket resulterede i et frispark til Espergærde, fra en gunstig position, 5 minutter inde i opgøret. Heldigvis gik bolden et godt stykke forbi målet på det efterfølgende spark.

Herefter fortsatte vi med initiativet og spillede periodevis ganske udmærket, hvilket gav os et par løse muligheder, medens vi i andre perioder, stressede for meget, selvom der var end dog rigtig god plads at spille på i dag. Der manglede lyd i flere situationer, hvor det kunne have været blevet rigtig farligt, hvis kommunikationen havde været på plads.

Vi skulle helt hen til det 18 minut, før vi fik endnu en god mulighed, da Jonas sendte en god bold ind i panden på Rasmus, der dog ramte den forkert og chancen løb ud i sandet.

Herefter satte vi lidt ekstra turbo på, hvilket trykkede Espergærde helt ned i egen hule, men vi kom ikke rigtig til noget, da den sidste timing i såvel pasning såvel som i løbet uden bold, manglede i flere situationer. Defensivt stod vi bedre og bedre som 1.halvleg skred frem og vi gav ingenting væk, så det var sparsomt hvad Espergærde kom frem til. De gange boldene slap gennem forsvaret, så var Christian på plads og fik sat spillet hurtigt i gang igen.

Med 7-8 minutter igen, lykkedes det os endelig at komme gennem Espergærdes hårdtarbejdende mur, hvilket gav os et par hjørnespark samt et mål til 2-0, da Kuhlmann gik godt med i højre side, hvor han modtog bolden fra Gustav og sendte et flot indlæg ind til en fremstormende Rasmus, der nærmest trampede bolden i mål. Blot 2 minutter senere, øgede selv samme Rasmus til 3-0, efter superflot forarbejde af Jonas.

Efterfølgende gik vi igen lidt ned i kadence og spillet bølgede nu lidt frem og tilbage, uden at nogle af holdene kom frem til nogle nævneværdige muligheder, udover et frispark til hver, der dog aldrig nåede i nærheden af målet og 1.halvleg sluttede med en solid 3-0 føring til Farum.

2.halvleg startede ganske udmærket, idet Emirhan efter 2 minutters spil, havde et fornuftigt forsøg fra distancen, men Espergærdes keeper fik reddet flot. Herefter fortsatte vi dominansen og holdt Espergærde helt fra chancer, men spillets kvalitet er set bedre. For få løb uden bold, avlede færre spilmuligheder og dermed flere boldberøringer, hvilket igen avlede mindre fart i spillet.

Efter 9 minutters spil, gik Mikkel godt med frem i et godt opspil, hvorefter han afsluttede udefra, men desværre lige på keeperen. Blot minuttet senere, lykkedes det atter engang Rasmus at komme på tavlen og dermed bringe os på 4-0, da han modtog en flot bold i dybden fra TK.

Herefter foregik det meste af spillet på Espergærdes banehalvdel, men igen havde vi visse problemer med at få åbnet spillet og valgte i stedet at forsøge os med vinderbolde, hvilket var for nemt at trevle op, så bortset fra et par hjørnespark og et par skud fra distancen, så voldte vi ikke Espergærde keeperen større problemer i denne fase. I den anden ende, holdt vi stadig Espergærde fra chancer, men vi satte dog os selv på prøver et par gange, da vi smed flere bolde væk i opspilsfasen.

Efter 22 minutters spil, fik vi dog brudt isen, da Rasmus modtog et rigtig godt indlæg fra Beck i højre side, men desværre kom han en smule ind under bolden og fik headet over mål. Blot 3 minutter senere, af driblede Mads P. et par forsvarer, hvorefter han loppede bolden ind til Rasmus, der kørte udenom Espergærde keeperen, der desværre fik ramt bolden. Heldigvis var Gustav fulgt med og fik sat bolden i mål til 5-0. Flot mål!

Herefter fortsatte vi dominansen, men begyndte nu at sjuske lidt med tingene, hvilket gav Espergærde en mulighed på frispark, fra en gunstig position. Heldigvis blev bolden sparket en del over målet. Kort efter, smed vi bolden væk i opspillet, hvilket gav en Espergærde angriber en kontra mulighed, men heldigvis var BB på plads og fik tacklet før der faldt en afslutning.

I de døende minutter, nåede Mikkel at komme til en god afslutning, der dog gik over mål, samt et fremragende mål af Emirhan til 6-0, da han gled af på sin modstander i venstre side og trak ind i banen, hvorfra han hamrede bolden hårdt og fladt ind i den lange ende af målet. Rigtig flot mål!

Herefter skete der ikke mere og vi kunne dermed tage hjem med en sejr på 6-0.

Trænerens vurdering: En kamp på et middelmådigt niveau fra vores side. Periodevis fik vi set et godt niveau, hvor vi formåede at køre bolden flot rundt, medens vi i en overvejende procentdel af kampen, så et Farum hold der manglede timing, fart, variation samt ikke mindst kommunikation i spillet. Vi producerede dog chancer nok til at vinde kampen komfortabelt, blev snydt for et straffespark, og vi holdt igen vores modstander fra chancer…næsten da, for når Espergærde kom til muligheder, var det os selv der forærede dem disse. Alt i alt en kamp hvor der manglede meget, men de ting der lykkedes, lykkedes i tilstrækkelig grad til endnu en fortjent sejr.


12. september 2009:  Farum BK - Lyngby BK  5 - 1 ( 2 - 1 )
Lørdag formiddag fik vi besøg af vores naboer fra Lyngby, hvilket var noget som vi har glædet os til længe. Dels fordi en sejr kunne konsolidere os på 1.pladsen i puljen, men endnu vigtigere, så vidste vi at Lyngby har et rigtig stærkt hold, som ville give os de udfordringer spillemæssigt, som vi har brug for i udviklingen af vores hold. I den første kamp, vandt vi 2-1 i en spille og tempomæssigt rigtig god U14 kamp, og vi havde derfor glædet os til en ny én af slagsen i dagens udgave.

1.halvleg startede rigtig lovende for os, idet vi allerede efter 56 sekunder, fik vores første store mulighed, da TK valgte at tage en god tur med frem, snød et par modstandere i feltet og afsluttede fra tæt hold, men Lyngby keeperen fik reddet flot til hjørnespark.

Herefter fortsatte kampen med et mindre overtag til Farum, men der blev generelt spillet god fodbold fra begge holds side, dog uden chancer til følge, i nogle af enderne. Vi skulle helt hen til det 9 minut, før Viktor pludselig brød en Lyngby bold på tværs i banen, hvorefter han tog nogle træk med bolden og fandt Marcus i dybden, da han tog et rigtig godt løb, men desværre skød Marcus lige forbi målet.

Efterfølgende blev der spillet noget god fodbold i højt tempo, fra begge hold, men der skete ikke noget i nogle af enderne, før det 14 minut, da Gustav lagde et godt hjørnespark ind til bagerste stang, hvor Viktor tog et godt indløb, men bolden blev desværre, for os, headet en halv meter forbi det tomme mål.

Vi fortsatte nu med at trykke på, hvilket gav bonus efter 17 minutters spil, da Jonas fra højre side, lagde et fremragende indlæg ind til forreste stolpe, hvor Marcus dukkede op og lagde bolden i mål til 1-0.

Blot to minutter senere, fik Lyngby annulleret et mål for offside. Bolden var herefter knapt sat i spil igen, før Viktor brød endnu en Lyngby tværpasning og tog et godt raid frem i banen, hvorefter han spillede Mads P. på venstrekanten, der tog et træk ind i banen og fandt Marcus, der var kynisk i situationen og øgede til 2-0. Flot mål!

Minuttet efter, kunne vi have lukket og slukket, da Mads P. opsnappede en bold i venstre side og efterfølgende lagde et fremragende indlæg ind til Marcus, der snittede bolden videre til en fremstormende Gustav, der afsluttede fint, men Lyngby keeperen fik hevet endnu en klasse redning op af ærmet og fik igen reddet sit hold. Kort efter fik Mikkel muligheden fra distancen, men bolden fløj et par meter forbi målet.

Efter nogle hæsblæsende 6-7 minutter, hvor angrebene stormede ned mod Lyngbys mål, gik vi en smule ned i kadence og Lyngby kom med i kampen igen. De kom dog ikke frem til andet end et par farlige tilløb til chancer omkring vores felt, da vores defensiv stod rigtig godt, godt hjulpet af en hårdt arbejdende midtbane.

Efter 34 minutters spil gled Gustav godt igennem i højre side og lagde et fremragende indlæg til bagerste stolpe, hvor Marcus tog et godt indløb og fik sat panden på, men han manglede et par centimeter og fik headet over.

I dommerens tillægs tid, satte Lyngby et sidste forsøg ind på en reducering inden pausen, hvilket to minutter inde i overtiden, resulterede i lidt klumpspil inde i vores felt, hvor fire Farum spillere undlod at cleare bolden, hvilket skabte tumult og et straffespark til følge, som Lyngby scorede på til 1-2, hvilket også blev 1.halvlegs resultat.

2.halvleg startede med et tændt Lyngby mandskab, der virkede sikre i deres omgang med bolden, hvilket fik os lidt ud og løbe, men takket være stenhårdt arbejde, over hele linjen, kom de ikke frem til andet end et forsøg fra distancen, efter 4 minutters spil, men bolden gik dog langt over målet.

Efter 6 minutters spil, brød vi en bold i vores højre side, hvorefter vi kørte en hurtig omstilling indover midten og over til Mads P. i venstre side, der kørte af sted og snød to Lyngby spillere i feltet, men han blev nedlagt i selve skud øjeblikket. Dommerens fløjte var dog tavs i situationen og jeg kunne ikke fra min position, bedømme om det var det rigtige.

Det gav os dog igen blod på tanden og vi fik nu igen trykket Lyngby lidt tilbage, hvilket blot to minutter senere, resulterede i en scoring til 3-1 ved Rasmus, da vi kørte et rigtig godt angreb over 4 stationer, hvorefter Marcus modtog et indlæg fra højre side og afsluttede hurtigt, men Lyngby målmanden fik halvklaret. Heldigvis var Rasmus på plads og fik lagt bolden i mål på riposten.

Herefter fortsatte kampen rimeligt lige og der var ikke rigtig nogle af holdene, der kunne dirke modpartens forsvar op, hvilket medførte en masse spil midt på banen. Vi skulle helt frem til det 17 minut, før Emirhan sendte et flot langskud af sted, men afslutningen gik snert over målet.
Blot minuttet efter, modtog Mads P. bolden på midten, hvorefter han sendte bolden videre til Rasmus, der lagde en flot stikning til Marcus, der igen viste sin afslutnings klasse og fik scoret til 4-1.

Efter den gode periode, blev kampen igen rimeligt lige, dog med flere tilløb til Farum chancer, der dog blev afværget af et hårdt kæmpende Lyngby forsvar. Efter 24 minutters spil, fik vi tilkendt et frispark lidt til venstre for feltkantens bue. Dette frispark tog BB sig flot af og satte den helt oppe under overliggeren til 5-1, uden chance for Lyngbys ellers fremragende keeper, der gennem kampen, havde reddet sit hold nogle gange.

Herefter satte vi turboen på igen og havde et par fornuftige muligheder til Mads P. efter 27 minutter og Inger efter 30 minutter, da han afsluttede et godt forarbejde fra Emirhan i højre side, men sendte bolden over målet. Men et godt indløb og et fremragende forarbejde af Emirhan.

Kort før tid fik vi et hjørnespark som Mads P. sendte ind til bagerste stang, hvor en storspillende Viktor, igen var stødt med frem, men igen gik bolden en meter forbi målet og kampen sluttede med en sejr på 5-1 til Farum.

Trænerens vurdering: Endnu engang fik vi set en rigtig god U14 kamp, i højt tempo, mellem to rigtig stærke og spillende fodboldhold. Kampen igennem, havde vi idag godt fat i Lyngby og vi kunne også fortjent trække os fra kampen, med en sejr på 5-1, hvilket skyldtes et knaldhårdt holdarbejde, men også de mange individuelle kvaliteter som fungerede godt i helheden. Der var god bevægelse og dynamik i det offensive spil og vi producerede geenem kampen selv en del muligheder, hvoraf 3-4 var rigtig store. Samtidig formåede vi at holde Lyngby nede på meget få muligheder, hvilket vidner om kvalitet i sig selv, for Lyngby er et rigtig stærkt hold i min optik!

Flot indsats drenge!


09. september 2009: Farum BK - Kalundborg GB 5-1 (5-0)

Onsdag aften tog vi hjemme imod vores venner fra Kalundborg og vi fik i dagens anledning, lov at spille kampen på opvisningsbanen. Desværre var vi igen uden flere stærke spillere, ikke mindst Marcus, som senest scorede 6 mål mod Helsinge. Der var derfor stor mulighed for at andre trådte i karakter i dagens opgør.

1.halvleg startede med et tændt Farum mandskab, der straks satte sig på opgøret og kørte bolden godt rundt i et højt tempo. Dette gav allerede en god mulighed efter blot 2 minutters spil, som vi ikke udnyttede, men heldigvis bragte BB os foran 1-0 allerede minuttet efter, da han tog et godt og veltimet dybdeløb i højre side, hvor han modtog en super stikning fra TK og efterfølgende lagde bolden ind bag en chanceløs Kalundborg keeper.

Herefter fortsatte vi dominansen og tempoet var stadig meget højt, hvilket gav os flere gode tilløb til chancer, efter rigtig gode opspil, men Kalundborg kæmpede flot og vi kom derfor kun til et par udmærkede forsøg fra distancen.

Efter 9 minutters spil, modtog TK bolden på midten, hvorefter han tog et par træk og fyrede kanonen af fra 25-30 meter, hvilket resulterede i et fantastisk flot mål, der lå helt oppe under overliggeren og 2-0.

Blot to minutter senere, kørte vi et mønsterangreb over 4 stationer som havnede hos Gustav, der snød sin direkte modstander og lagde et perfekt fladt indlæg ind i feltet, hvor Mads P. var gået med, men han fik ikke et ordentligt træf på bolden og chancen løb ud i sandet.

Herefter bølgede spillet lidt frem og tilbage, men der kom ikke andet end et par ufarlige forsøg fra distancen, i begge ender, indtil vi pludselig fik tildelt et straffespark begået mod ???, efter 17 minutters spil. Mads P. tog sig af sparket og scorede stensikkert til 3-0.

Blot to minutter senere, modtog Emirhan bolden på midten, med ryggen til målet, hvorefter han lavede en god vending og spillede Rasmus, der tog et par skarpe træk og afsluttede, men desværre gik bolden lige på målmanden. Men to gode aktioner, der havde fortjent et mål!

Herefter satte vi os igen tungt på opgøret, men vi kom dog ikke rigtig til noget, idet vores hidtil stærke offensive løb, nu manglede lidt fart og timing. Istedet spillede vi nu for meget til siden, hvilket bremsede spillet i nogen grad.

Efter 25 minutters spil, blev Rasmus præsenteret for et gult kort, da han, efter dommerens vurdering, havde fat i én af Kalundborg drengenes trøje og så var vi nede med en mand.

Man kunne nu frygte, at Kalundborg ville sætte sig på opgøret, men istedet rykkede Farum drengene tættere sammen i bussen og spillede faktisk rigtig godt, hvilket først gav en god mulighed til Gustav på frispark, inden Emirhan kunne øge til 4-0 i det 31 minut, efter klumpspil.

Blot minuttet senere, spillede Jonas bolden op til Mads P., der havde to Kalundborg spillere hængende på ryggen, men istedet for at lave et aflæg, vendte han ind mellem de to spillere og tog et par træk, inden han sparkede bolden i mål til 5-0...super flot aktion! Herefter skete der ikke mere og 1.halvleg sluttede med en yderst fortjent føring på 5-0!

2.halvleg forløb generelt meget rodet, hvilket skyldes flere faktorer. Egentligt startede vi vi udmærket og satte os på spillet, uden dog at komme frem til noget som helst, hvilket skyldtes manglende initiativ i de offensive løb og for mange træk med bolden, fremfor at spille hurtigt. Derudover havde Kalundborg trukket sig længere tilbage, så pladsen var trang.

Efter 6 minutters spil, blev også Viktor præsenteret for et gult kort, for at hive en modstander i trøjen omme ved nakken, hvilket imponerer mig meget, idet Viktor gik ned i en glidende tackling som han vandt. Viktor kunne dermed både multitaske og agere gummimand, i en situation der tilsyneladende fik en, i forvejen lidt uheldig dommer, til fuldstændig at tabe tråden i resten af kampen!

På det efterfølgende frispark, blev bolden sendt ind i feltet, men Christian var klar og fik grebet bolden med begge hænder, hvorefter han blev skubbet så hårdt, at han tabte bolden og en Kalundborg spiller lagde bolden i mål. Til alles store undren, valgte dommeren ikke at fløjte for det himmelråbende store frispark til Christian og målet blev godkendt til 1-5.

Herefter bølgede spillet frem og tilbage, dog uden chancer til følge, idet der blev begået for mange fejl i pasningsspillet, fra begge holds side. Efter 10 minutters spil, blev en Kalundborg spiller ligeledes præsenteret for et gult kort, som ingen anede hvad han fik for, men dommeren havde åbenbart et behov som skulle dækkes i denne kamp.

Blot 3 minutter efter det gule kort til Kalundborg, modtog vi endnu et gult kort, denne gang til Jonas, der havde en fair kamp om bolden, i en duel med en modspiller, og pludselig fløjtede dommeren og gav Jonas marchordre.

Herefter var det tydeligt, at vores spillere ikke turde hverken tackle eller gå i dueller, hvilket gav Kalundborg et lille overtag, som de udnyttede godt, ved at lægge lange bolde frem og skubbe mange folk frem. De kom dog kun til en enkelt halv chance samt et par indlæg, som vi dog fik afværget relativt ubesværet.

Vores spil var i denne periode, et godt stykke under niveau og vi begyndte nu i endnu højere grad, at tage 3, 4, 5 og 6 berøringer, inden bolden blev serveret videre, hvilket førte til en række dumme boldtab. Efter 22 minutters spil, tabte vi bolden på midten, hvorefter Kalundborg spiller bolden frem til en angriber, i klar offside position, men dommeren undlod at dømme, hvilket medførte et efterfølgende straffespark, til stor frustration på Farum bænken. Heldigvis var Christian klar og fik reddet på mesterlig vis i situationen.

Herefter gik kampen ned i tempo. Det virkede som om det brændte straffespark var lidt af en mavepuster for Kalundborg og vi var ikke istand til at skabe alverden, bortset fra et par gode indlæg fra venstre side samt et par udmærkede forsøg fra distancen, som vi dog ikke fik noget ud af.

Med blot 3 minutter igen, fik Kalundborg en dødbold ude i venstre side. Det efterfølgende spark dumpede ned midt i feltet, hvor BB og Christian ikke fik kommunikeret ordentligt sammen og derfor ikke fik taget bolden, hvilket gav Kalundborg en god mulighed, men heldigvis kludrede angriberen i bolden og der kom ikke noget ud af det.

I dommeren tillægstid, fik vi spillet Kalundborg tynde, hvilket gav Kuhlmann en stor mulighed, men blot få meter fra stregen, lykkedes det ikke den ellers normalt målfarlige spiller, at komme på tavlen, formentlig fordi bolden kom hurtigt og pludseligt. Kampen sluttede dermed med en fortjent sejr på 5-1 til Farum.


Trænerens vurdering: En kamp med flere ansigter. 1.halvleg forløb godt og vi formåede at sætte os tungt på opgøret. Der var gode variationer i vores fremadrettede spil og et højt tempo, med og uden bold, hvilket gav os 5 mål samt flere gode muligheder. 2.halvleg blev en langt mere rodet affære, specielt fordi kampens dommer, fuldstændig mistede overblikket og dømte kampen i stykker, idet begge hold hele tiden skulle rokere rundt, hvilket brød rytmen! Dommeren skal dog ikke have hele skylden, for vi manglede også selv bevægelighed og lyst til at have bolden, gennem det meste af 2.halvleg.

Alt i alt en rigtig god 1.halvleg og en dårlig 2.halvleg, der dog blev overskygget af John Wayne med fløjten.


4. september 2009: Helsinge Fodbold - Farum BK  0 - 11 (0 - 4)
Blot to dage efter vores pokalkamp i Værløse, skulle vi fredag en tur til Helsinge, hvor regn og voldsom blæst herskede. Faktisk var blæsten så voldsom, at et træ bag det ene mål, simpelthen knækkede midt over, lige før pausen.

1.halvleg startede rigtig godt fra vores side, idet vi allerede efter blot ét minuts spil, kombinerede os flot igennem til Marcus oppe foran, som fik en friløber og rundede målmanden, men desværre blev trækket lidt for langt og chancen løb ud i sandet.

Herefter fortsatte vi derudaf og blot to minutter senere kom vi på 1-0, da Mads J. dukker op ved bagerste stolpe, efter et godt hjørnespark fra Mads P. og lægger bolden i nettet.

Blot minuttet senere, spiller vi igen Helsinge tynde og Rasmus får en friløber, men desværre gik afslutningen forbi fjerneste stolpe. Heldigvis, for os, så svarede Marcus igen og scorede til 2-0, blot ét minut senere.

Efter de første 5 minutters stormløb og to mål til følge, så fortsatte vi det gode spil og havde hele tiden god kontrol. Defensivt stod vi rigtig godt og var aggressive i genpresset, mens vi offensivt havde god bevægelse, tempo og variation i det vi foretog os, hvilket fik Helsinge drengene ud at løbe en del.

Vi skulle dog hen til det 10 minut, før Marcus kunne bringe os på 3-0, efter et fantastisk opspil og bevægelse i topklasse, hvor vores vekselvirkning på midten, sad helt i skabet, hvilket afslutningen iøvrigt også gjorde!

Herefter fortsatte vi dominansen og spillet så i lange perioder, enddog rigtig godt ud, hvilket da også gav os et par udmærkede muligheder, som vi ikke scorer på, indtil det 15 minut, hvor Marcus headede et fantastisk indlæg fra Mads P.? i kassen til 4-0, hvilket samtidig gav ham et vaskeægte hattrick!

Efterfølgende fortsatte vi med en positiv gang fodbold i højt tempo, hvor der var et fint flow det meste af tiden, hvilket satte de hårdt arbejdende Helsinge drenge på flere hårde prøver og specielt Helsinges dygtige målmand, havde flere vigtige indgreb...uden ham havde vi scoret 3-4 mål mere.

Med blot ét minut til pause, spiller vi os rigtig godt igennem igen og bolden havner hos en storspillende Marcus, der resolut afslutter, men bolden rammer overliggeren.
I dommerens tillægstid får vi endnu en god mulighed, men Rasmus hives i feltet, i skudøjeblikket. Dommeren så det dog ikke og 1.halvleg sluttede kort efter med en fortjent føring på 4-0.

2.halvleg starter som 1.halvleg forløb, nemlig med Farum som det alt dominerende mandskab, hvilket gav os en scoring til 5-0, efter blot to minutters spil, da Emirhan og TK kører lidt rundt med et par Helsinge spillere og sidstnævnte serverer en klassebold ind til Marcus, der resolut smækker bolden i kassen!

Herefter fortsatte vi styringen og specielt i venstre side, brillerede Mads P. i denne periode, med gode driblinger og høj speed, hvilket gav ham en enkelt stor mulighed, som ikke udnyttes, men kort efter sender Emirhan en flot bold ud til Mads, der denne gang var isnende kold og sendte bolden ind bag en sagesløs Helsinge keeper til 6-0.

Blot to minutter senere, modtog Jonas bolden 10 meter fra kanten af feltet, hvorefter han snød 3-4 mand og afsluttede flot, men via målmanden, havnede bolden på stolpen.

Herefter sad vi fortsat på spillet, omend tempoet gik en smule ned. Vi kom dog flere gange igennem til indlæg, men enten manglede der den sidste kvalitet i indlægget, eller også så manglede der 10% i indløbene i feltet, for vi kom ikke rigtig frem til åbne målchancer i 5-6 minutter.

Vi fortsatte dog ufortrødent og pludselig får Mads P. en friløber, efter superflot opspil over flere stationer, men afslutningen gik forbi målet.

Efter 18 minutters spil, lykkedes det dog igen Mads P. at komme på tavlen, da han modtog bolden på den rigtige side af offside fælden og kører alene igennem, hvor han scorer sikkert til 7-0.

Blot minuttet efter, kører en super veloplagt Magnus, godt op af venstrekanten og sender et helt igennem verdensklasse indlæg indover til en fremstormende Marcus, der som en anden Ruud van Nistelrooy, hængte i luften og pandede bolden ind bag en sprællende Helsinge keeper til 8-0.

Umiddelbart herefter, begyndte spillet at bølge lidt mere frem og tilbage, dog ikke mere end at vi hver gang fik stoppet Helsinge kort inde på vores halvdel, for istedet at søge de offensive muligheder. Desværre manglede der lidt hidsighed i løbene, formentlig på grund af begyndende træthed.

Det lykkedes dog Mikkel at bringe os på 9-0, efter 26 minutters spil, da han opsnapper en ripost, fra en afslutning fra Emirhan? og scorer stensikkert i det tomme mål.

Hen mod slutningen, øger Kuhlmann til 10-0 og i overtiden cementerer Mads J. vores sejr, da han, efter superflot forarbejde fra Rasmus, lægger bolden i kassen til 11-0.

I de døende sekunder, giver vi Helsinge et frispark i en gunstig position, men det kom der ikke noget ud af og vi kunne tage hjem med en sejr på 11-0.

Trænerens vurdering: En kamp som jeg er meget tilfreds med, idet jeg så mange af de ting som vi gerne vil, blive udført på et højt teknisk og taktisk niveau og ikke mindst i højt tempo. Der er altid ting som man kan og skal forsøge at gøre bedre, men jeg er idag meget tilfreds med vores bevægelighed, vores afslutnings hidsighed (enkelt tilfælde undtaget) samt vores defensive arbejde, såvel placeringsmæssigt som i presspillet. Christian havde intet at lave idag, hvilket vidner om en disciplineret indsats over hele linjen, men især vores bagkæde, som intet gav væk idag.

Jeg vil gerne rose Helsinge for at blive ved med at kæmpe og de har indtil videre gjort det rigtig flot, men idag var det ikke nok mod et veloplagt Farum hold!

GOD WEEKEND TIL ALLE!



30. august 2009: SB50 - Farum BK  0 - 1 (0 - 1)
Top mod bund...sådan lød dagens opgør i Ishøj, hvor SB50 tog imod. Vi vidste dog godt, at vi skulle levere på højt niveau, hvis vi skulle tage fra trænerens hjemby med 3 points, idet Ishøj holdet råder over flere dygtige spillere.

1.halvleg startede egentlig udmærket for vores vedkommende, idet vi straks fra kampens start, fik sat os tungt på opgøret. Allerede efter 4 minutters spil, er Viktor yderst tæt på at bringe os foran, da han når højest på et hjørnespark, men hovedstødet gik over målet.

Herefter fortsatte vi dominansen og spillede egentlig udmærket, hvilket gav os endnu en god mulighed efter 8 minutters spil, hvor Mads P. glider igennem i højre side, snyder et par mand og afslutter godt, men bolden gik snert over mål.

Umiddelbart herefter, gik vi voldsomt ned i kadence. Løbene uden bold blev færre og langsommere, fantasien var væk og når vi endelig prøvede noget kreativt, tabte vi bolden i fremløb, hvilket gav 3-4 omstillings muligheder til SB50, som der dog ikke kom noget ud af. Det kunne dog sagtens have været blevet rigtig farligt, idet vores normalt så solide bagkæde, så lidt rustent ud idag, såvel med som uden bold.

Vi havde dog stadig bolden mest, men kom ikke rigtig nogle vegne og når vi tabte bolden, var vores genpres på et mangelfuldt niveau.

Efter 20 minutters spil, kom vi dog ind i en udmærket periode, med gode afslutninger fra Mads P. og et efterfølgende føringsmål af Emirhan efter 24 minutters spil, da han modtog bolden i dybden og lagde den ind bag SB50 keeperen til 1-0 via fjerneste stolpe (Burde nok være dømt offside).

Herefter gik vi igen i tomgang og lavede en række mystiske fejl, men det blev dog til et par gode chancer til Gustav på frispark og efterfølgende til Mads P., der spilles fri i feltet, efter 34 minutters spil, men målmanden redder flot.

Senere i samme minut, glider Emirhan igennem i højre side og spiller bolden fladt indover til en fremstormende Mikkel, der afslutter første gang, men skuddet strejfer overliggeren og 1.halvleg slutter med en 1-0 føring til Farum.

2.halvleg starter igen som lyn og torden, hvor vi fik 4 gode muligheder til Mads J, Mikkel (efter et mønster angreb), Gustav og sidst Rasmus fra tæt hold...alle indenfor de første 10 minutter.

Herefter gik vi igen markant ned i tempo og aggressivitet, og der var meget lidt kæde sammenhæng, hvilket gav en del roderi. Midt i én af de tungeste perioder i kampen, forsøgte TK sig med et flot skud fra distancen, men bolden gik desværre på overliggeren. Blot to minutter senere, får Durim en stor mulighed fra tæt hold, men igen var målmanden på plads.

Med et lille kvarter igen, laver vi et fuldstændigt vanvittigt boldtab på midten i et voldsomt fremløb, hvilket gav en 3:3 situation på vores halvdel, men heldigvis fik Viktor optrævlet situationen, inden det blev rigtig farligt.

Herefter begyndte vi at panikke lidt og vi spillede nu mere britisk inspireret, dog uden en Nail Quinn eller en Peter Crouch oppe foran, hvilket ærlig talt ikke så specielt inspirerende ud. Det gav os dog to friløbere som vi igen ikke fik noget ud af samt et godt forsøg fra Durim, der ramte jernstiveren bag målet fra klods hold og dermed slutter kampen med en 1-0 sejr til Farum.

Trænerens vurdering: En præstation der nok må betegnes som værende den ringeste under min ledelse. Vi bør nok score ihvertfald 5 mål mere, men skarpheden manglede idag. Derudover lavede vi en perlerække af pasningsfejl, flere på kritiske tidspunkter og steder på banen, hvor det godt kunne have været blev rigtig farligt. I lange perioder virkede vi underligt passive og ufokuserede, men på en dag hvor vi vel kun spiller godt i 10-15 minutter, så er det alligevel fint at gå fra banen med en sejr på 1-0. Stor ros til hjemmeholdet for en flot fight!

3 points og så hjem!



22. august 2009: Farum BK - Espergærde IF  2 - 0 (1 - 0)
Efter sidste uges to kampe mod Lyngby og Skævinge (Pokal), kunne vi idag tage imod Espergærde, som normalt er rigtig godt organiseret og har mange fysisk stærke spillere, så vi vidste at vi skulle op til vores allerbedste, hvis vi skulle gå fra banen med en sejr i dagens opgør.

1.halvleg startede med et yderst tændt Farum mandskab, der straks satte sig solidt på opgøret. Spillet havde god fart og de rette vinkler, så det var svært for Espergærde drengene at få fat i bolden, og når det en sjælden gang lykkedes for dem, så fik vi hurtigt generobret bolden, da vi var meget aggressive i generobrings fasen.

Spillet foregik, stort set, udelukkende på Espergærdes banehalvdel og angrebene bølgede ned mod deres mål, hvor keeperen var på overarbejde. Vi fik slået en masse indlæg, specielt fra højre side, hvor Mathias var flittig til at gå med i det offensive spil. Indlæggene blev som oftest søgt godt og aggressivt i feltet, men desværre blev langt de fleste afslutninger på nedfaldet, ikke nogen større udfordring for Espergærdes målmand, da de enten ikke havde nok fart eller også røg de et stykke over/ved siden af målet. Målmanden var dog også ude i fuld længde to gange og holdt Espergærde godt inde i kampen.

En enkelt gang fik vi dog spillet Espergærde fuldstændig tynde og Rasmus modtog bolden midt for målet, på et godt indlæg fra venstre side, men desværre rammer han næsten bolden for rent og den hamres over målet.

Efter 26 minutters spil, modtog Jonas bolden på midten af banen, snyder en modspiller, tager et kort træk og svinger venstre benet, hvilket han gjorde så godt, at den fløj ind under overliggeren til 1-0...flot mål!

Herefter fortsatte vi dominansen og burde vel også have øget i et par tilfælde, men 1.halvleg slutter med en alt for lille føring på 1-0.

2.halvleg startede som 1.halvleg forløb, nemlig med Farum som det totalt spilstyrende mandskab. Vi havde fortsat god fart og variation i spillet, men det blev kun til et par halvfarlige forsøg fra distancen, inden Marcus pludseligt blev nedlagt i feltet. Det efterfølgende straffe tager han sig selv af og scorer sikkert til 2-0.

Herefter fortsatte vi dominansen, omend tempoet dalede en smule. Det virkede mest af alt som om vi var gået på cruise control, men dog ikke mere end at vi stadig sad tungt på spillet, kun afbrudt af et par ufarlige forsøg på kontra, som var kommet efter fejlafleveringer fra vores side, på grund af manglende fokus.

Med ca. 15 minutter igen, fik Espergærde et frispark lige udenfor feltet, men afslutningen gik et stykke over målet.
Kort efter fik vi en rigtig god mulighed for at øge i den anden ende, men afslutningen brændes fra tæt hold til venstre i feltet.

Kort efter kørte vi et super gennemspillet angreb over 4-5 stationer og blev flot afsluttet af Marcus, som scorede i det tomme mål, men desværre blev målet annuleret, da der allerede var fløjtet for offside.

Omkring 7 minutter før tid, fik Marcus et gult kort, da han tilsyneladende hev lidt fat i en Espergærde forsvarer, men istedet for at gå tilbage på banen med 10 mand, satte vi istedet turboen på igen og fik kørt bolden rigtig godt rundt i højt tempo, hvilket gav et par løse muligheder, som vi ikke scorer på, og kampen slutter med en yderst fortjent sejr på 2-0.

Trænerens vurdering: En 1.halvleg på et rigtig højt niveau i lange perioder. Der var gode fremadrettede bevægelser i højt tempo, hvilket gav os gode betingelser i den offensive afdeling. Der var god variation mellem dybde og bredde, masser af spilvendinger og indlæg, som vi dog godt kunne have udnyttet bedre i et par tilfælde. Defensivt stod vi rigtig godt og holdt fuldstændig Espergærde fra chancer, så en rigtig god 1.halvleg, faktisk noget af det bedste jeg har set, lige bortset fra at vi manglede lidt skarphed og vel nok burde have scoret ihvertfald 3 mål.

2.halvleg startede ligeledes i rigtig højt tempo, men efter 2-0 målet, gik vi en smule ned i tempo og begyndte at tage 3-4 berøringer inden fraspil, hvilket gav Espergærde mulighed for at komme lidt mere med i kampen. De kom dog aldrig til noget af nævneværdig karakter, hvilket dels skyldtes et stærkt forsvar, men i høj grad også en super tændt central midtbane, der arbejdede stenhårdt begge veje. Efter udvisningen af Marcus, satte vi dog igen turboen på og burde vel nok have vundet kampen med 5-0, hvis ret skal være ret, så alt i alt en rigtig god kamp idag.



15. august 2009: Lyngby Boldklub - Farum BK  1 - 2 (1 - 0)
Efter adskillige ugers hårde slid og 3 stævnesejre, skulle vi idag tage hul på den første turneringskamp, ude mod naboerne fra Lyngby, hvilket vi alle har glædet os til længe. Banen var i en rigtig god forfatning, så der var lagt op til en rigtig god fodboldkamp.

1.halvleg startede meget lige og det var tydeligt at her var tale om to rigtig stærke hold, der ville spille fodbold langs græsset og som er rigtig dygtige til det, hvis der opstår bare den mindste smule plads at boltre sig på.

Efter de første 5-6 minutters stillingskrig, fik vi et lille overtag, og det lykkedes os at holde det meste af spillet på Lyngbys banehalvdel. Vi fik da også spillet os frem til en udmærket mulighed efter 8 minutter, som Lyngbys dygtige målmand dog klarede, samt 3 gode muligheder for afslutninger fra gunstige positioner, men desværre undlod vi hver gang at afslutte, hvilket to af gangene gav et par dumme boldtab, som Lyngby udnyttede til et par kontra muligheder, som der heldigvis ikke kom noget ud af.

Defensivt har vi set bedre ud ved tidligere lejligheder, men det lykkedes os dog alligevel at holde et rigtig godt Lyngby hold fra chancer, bortset fra to frisparksforsøg der gik over målet. Desværre lykkedes det Lyngby at komme foran på et hjørnespark som vi mistimer fuldstændig og en Lyngby spiller sikkert kunne omsætte til en 1-0 føring, hvilket ikke var helt i overensstemmelse med spillets fordeling.

Efter målet forsøgte vi at komme tilbage, men 1.halvleg sluttede med en føring til hjemmeholdet.


2.halvleg startede med et aggressivt og spilstyrende Farum mandskab, der satte sig tungt på opgøret i indledningen, hvilket gav et jævnt hårdt pres på Lyngbys bagkæde, men vi manglede stadig lige den sidste bevægelse fremme for at gøre det færdigt.

Heldigvis fik vi kort inde i 2.halvleg, lavet et mønsterangreb over 6 stationer med spil på førsteberøringer, før Marcus kunne hamre bolden ind bag en chanceløs Lyngby målmand til 1-1.

Herefter fortsatte vi med at buldre derudaf og burde i to tilfælde have bragt os foran, men igen glemte vi at afslutte. Lyngby lurede hele tiden på kontra mulighederne og iøvrigt spillede en god gang fodbold, når de fik bare en smule plads, så man havde stadig en fornemmelse af, at kampen kunne vende begge veje.

Med godt 10 minutter igen, spiller vi os frem til en god mulighed som Lyngby målmanden blokerer, men på riposten lykkedes det Emil at prikke bolden ind til en fortjent 2-1 føring.

Herefter bølgede spillet frem og tilbage, hvilket dog ikke rigtig gav nogle muligheder i nogle af enderne. Farum drengene arbejdede stenhårdt, hvilket gav nogle knubs undervejs, men også holdt Lyngby fra åbne chancer.

3 minutter inde i overtiden, tabte vi pludselig bolden i fremløb, hvilket gav Lyngby en rigtig god mulighed, men Viktor fik bremset aktiviteten, ude foran feltet, hvilket medførte et gult kort og et frispark i en gunstig situation. Heldigvis var Christian på plads og fik reddet skuddet, hvilket samtidig blev kampens sidste aktion og vi kunne dermed gå fra banen med en 2-1 sejr i bagagen.


Trænerens vurdering: En god kamp i et højt tempo, mellem to rigtig gode mandskaber. Lyngby fik spillet en rigtig god gang fodbold i flere perioder, men vi fik heldigvis holdt dem fra større muligheder, udover målet og et par udmærkede forsøg på dødbolde. I den anden ende savnede jeg i perioder bevægelse, men især manglen på afslutninger og indlæg i gunstige situationer, var en mangelvare. Jeg er dog stærkt tilfreds med, at vi blev ved at køre på og fik vendt kampen til vores fordel og det kan bestemt ikke siges at være ufortjent med en sejr på 2-1, til en flok hårdt arbejdende Farum drenge idag!

Tak for kampen til et velspillende Lyngby hold!

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE